Vi taler meget om manglen på varme hænder i ældreplejen. Men måske skulle vi i lige så høj grad tale om de hænder, der allerede er der – og hvordan de har det.

For lad os være ærlige: Mange SOSU-assistenter og -hjælpere arbejder under et massivt minutpres.

Når der er afsat præcis 12 minutter til et bad eller 8 minutter til tøjvask, så er der ikke meget plads til at spørge: “Hvordan går det egentlig i dag?”

Og hvis næste borger skal have besøg kl. 12.02, og man først er færdig 5 km væk kl. 12.00 – ja, så siger det sig selv, at det ikke hænger sammen.

Og så kommer alle dokumentationskravene oveni.

For hver eneste ydelse skal registreres. Hvis Helle kommer hjem til Anton, og han siger, han ikke vil i bad – men Helle kan se, at han ikke har været i bad i tre uger – så skal hun både dokumentere det og samtidig håndtere situationen med omsorg og respekt.

Det kræver tid og pædagogisk finesse. Helle skal kunne sætte sig ned, tage snakken roligt og forklare, hvorfor det faktisk er vigtigt for Anton at komme i bad – uden at presse ham, men med menneskelig forståelse.

Den tid skal der også være plads til.

I Favrskov har vi gode erfaringer med at arbejde i teams, hvor man har lidt mere indflydelse på sin egen hverdag. Det giver bedre trivsel og bedre hjælp til borgerne.

Og det system, hvor borgeren kan bytte en ydelse ud – f.eks. sige nej til bad og få gjort lidt ekstra rent i stedet – det er et skridt i den rigtige retning. Det giver fleksibilitet og respekt.

Men vi er nødt til at tage et opgør med minuttyranniet.

For hvis vi vil have flere varme hænder i ældreplejen, så skal vi starte med at give de nuværende hænder bedre arbejdsvilkår – og tid til det, de er bedst til: at være mennesker blandt mennesker.

Læserbreve er altid velkomne her på nyhjemmeside.pingvinnyt.dk/.

Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.