PingvinNyt.dk

Altid først med det sidste!

Log ind

Seneste nyt

Ingen nyheder fundet

CEPOS: Favrskov Kommune kan spare 161 millioner kroner om året

Op til kommunalvalget viser ny CEPOS-analyse, at kommunerne kan hente milliarder på øget sparsommelighed og effektiv drift, uden at bunden går ud af velfærden

Landets 98 kommuner kunne i 2024 tilsammen spare omkring 32,8 milliarder kroner – svarende til 8 procent af de samlede nettodriftsudgifter – hvis de prioriterede og brugte ressourcerne lige så effektivt som landets mest udgiftseffektive kommune.

Det viser en ny analyse fra CEPOS, som kommer forud for kommunalvalget, hvor økonomi, velfærd og skattetryk igen bliver centrale temaer i den lokale debat.

“Vores analyse viser, at der i langt de fleste kommuner er et betydeligt potentiale for at omprioritere og effektivisere, uden at bunden går ud af den lokale velfærd. Det er ellers en helt anden historie, man hører fra mange kommuner i øjeblikket,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Analysen bygger på beregningen af det såkaldte kommunepotentiale, som sammenligner kommunernes faktiske udgifter med deres udgiftsbehov – altså de forventede udgifter, når man tager højde for befolkningssammensætningen. Her har CEPOS beregnet, at Favrskov Kommune har et samlet kommunepotentiale på ikke mindre end 161 millioner kroner – om året…

Siden 2011 har der været store forskelle på, hvor effektivt kommunerne drives. De mindst effektive kommuner kunne spare mellem 14 og 19 procent af deres udgifter, hvis de drev forvaltningen lige så effektivt som den mest udgiftseffektive kommune. Det svarer til, at skatteprocenten er 6,6 til 8,6 procentpoint højere end nødvendigt – eller at en typisk arbejderfamilie betaler 35.000 til 46.000 kroner mere i skat end nødvendigt.

“Det er naturligvis også det nemmeste for kommunerne, hvis de kan få regeringen til at give dem endnu flere af skatteydernes penge. Det er derimod langt vanskeligere at løse den primære kommunalpolitiske kerneopgave: at prioritere og drive kommunen effektivt,” siger Karsten Bo Larsen.

Han peger på, at forskellene i udgiftseffektivitet bør fylde mere i den lokale valgkamp.

“Den enkelte kommunes effektivitet har direkte betydning for, hvor meget borgerne betaler i skat – og dermed for deres privatøkonomi. Derfor burde det være et hovedtema i kommunalvalget, hvor effektivt den lokale kommune egentlig drives,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Del denne nyhed:

Fik du læst?

DSCN1195
UGENS NATURBILLEDER nr. 147
M76B9462WEB
Det nye ”reformbyråd” skal formulere visioner for den ønskede fremtid
20250907_131844
Lille zoo, stor gavn
a4a0ca84-609b-48e0-8af5-9d97c9a67d01
Mange tilfredse borgere i Favrskov Kommune