AI-genereret illustration)
I Favrskov Kommune står vi lige nu med en konkret udfordring i indskolingen. Antallet af børn i de yngste klasser er højere end forventet, og det betyder, at flere folkeskoler har måttet inddrage faglokaler og åbne fællesarealer som midlertidige klasselokaler. 
For de børn, der starter i skole i disse år, er konsekvensen tydelig: De får ikke de samme rammer for læring, trivsel og fællesskab, som man normalt forbinder med en folkeskole. Det er en situation, der ikke kun rammer her og nu – men som vil følge med årgangene i de næste 10 år, efterhånden som de bevæger sig op gennem systemet.
Jeg har tidligere spurgt politikerne, hvorfor der ikke er afsat midler i budgettet til at løse situationen. Svaret var, at man nøje følger befolkningsprognoserne og forsøger at tilpasse kapaciteten derefter. Forklaringen er, at årgangene i kommunen svinger: For få år siden var der en lille årgang, nu er der en stor, og de kommende årgange bliver igen mindre. Ud fra et rent kapacitets- og økonomiperspektiv ønsker man derfor ikke at udvide for meget – af frygt for at stå med tomme klasselokaler om få år.
Denne forklaring kan virke logisk på papiret, men den ændrer ikke på det faktuelle: Børnene i indskolingen i dag må leve med konsekvenserne af, at systemet ikke er gearet til udsving i børnetallet. Det er børnene, der betaler prisen for en meget snæver kapacitetsstyring.
Derfor er det vigtigt, at der nu tages langsigtede beslutninger, som både tager højde for variationerne i årgangsstørrelser og samtidig sikrer, at de børn, der går i skole lige nu, ikke mister væsentlige lærings- og udviklingsmuligheder. Det kræver politisk mod at finde løsninger, der balancerer økonomi, fleksibilitet og kvalitet i undervisningen – men det er nødvendigt, hvis vi vil undgå, at en hel årgang ender som et offer for midlertidige kompromiser.
Læserbreve er altid velkomne her på nyhjemmeside.pingvinnyt.dk/.
Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.
Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.
