PingvinNyt.dk

Altid først med det sidste!

Log ind

Seneste nyt

Ingen nyheder fundet

Norlys med advarsel til kunder: Svindel-sms’er er i omløb

Ukendte bagmænd har de seneste dage udgivet sig for at være Norlys og truet med at lukke for strømmen hos modtagerne. SMS’erne er falske

Betal nu eller vi lukker for strømmen”.

Omtrent sådan lyder budskabet i de sms’er, som mange Norlys-kunder og andre danskere har modtaget i den seneste tid.

Det har skabt kø og ventetid på at komme igennem til Norlys’ kundeservice flere gange den seneste halvanden uge.

– Vi har på det seneste fået rigtig mange opkald fra bekymrede kunder, som har modtaget denne sms, hvor Norlys angiveligt skulle true med at slukke for strømmen, hvis kunderne ikke betaler med det samme. Det er meget beklageligt, at vores navn og brand på den måde misbruges, og vi kan kun anbefale kunderne at slette beskeder, siger Mads Brøgger, direktør for Norlys’ energiforretning.

SMS’erne kan fremstå virkelighedstro, og Norlys kan også godt finde på at sende en sms til kunder med ubetalte energiregninger. En vigtig forskel er dog, at Norlys aldrig linker til regningen i selve sms’en, men henviser i stedet kunden til den regning, som vedkommende allerede har modtaget.

Norlys ville heller aldrig lukke for strømmen med så kort varsel. Før det sker, vil Norlys have sendt kunden flere rykkerskrivelser og forsøgt at tage direkte kontakt.

– Vi er rigtig ærgerlige over, at vores navn misbruges til at svindle helt almindelige danskere. Eftersom vi er landets største energi- og telekoncern er vi desværre en udsat virksomhed for svindlerne, der ved, at de kan ramme mange kunder med deres sms-kampagner. Jeg kan kun opfordre vores kunder til generelt at være kritiske, inden de klikker på links i både mails og sms’er, siger Mads Brøgger.

Del denne nyhed:

Fik du læst?

DSCN1195
UGENS NATURBILLEDER nr. 147
M76B9462WEB
Det nye ”reformbyråd” skal formulere visioner for den ønskede fremtid
20250907_131844
Lille zoo, stor gavn
a4a0ca84-609b-48e0-8af5-9d97c9a67d01
Mange tilfredse borgere i Favrskov Kommune