PingvinNyt.dk

Altid først med det sidste!

Log ind

Seneste nyt

Ingen nyheder fundet

Sikkerhed, sundhed og grøn transport

Af byrådsmedlem Morten Bang (Æ)

Favrskov har netop fået tildelt 2,6 millioner kroner fra statens cykelpulje til en ny cykelsti langs Århusvej ved Hinnerup. Det er en fantastisk nyhed – ikke kun for trafiksikkerheden, men også for sammenhængen i vores lokale infrastruktur. Stien bliver et vigtigt bindeled i det eksisterende net af cykelstier og vil gøre det mere trygt og attraktivt at cykle.

Det har i mange år været et stort lokalt ønske at få forbedret forholdene netop her – og med denne bevilling kommer vi et vigtigt skridt nærmere. Børn, forældre og ansatte i institutionerne ved Moselund får en ny og sikker rute, og vi styrker samtidig hele udviklingen i området.

Vi har flere steder i kommunen, hvor forbindelserne på cykelstierne kunne være bedre. I den kommende byrådsperiode vil jeg kæmpe for et endnu mere sammenhængende net af cykelstier i hele Favrskov. Det handler ikke kun om asfalt – det handler om tryghed, klima og sundhed. Vi skal gøre det lettere og sikrere at vælge cyklen, uanset hvor man bor i kommunen.

Med det stigende antal elcykler, der i trafikken – Så er afstande, der tidligere virkede uoverskuelige, pludselig blevet mere overkommelige. Det skal vi understøtte. Flere cyklister er en gevinst for miljøet, det aflaster vejene, og det bidrager til en sundere livsstil for både børn og voksne.

Vi skal investere i fremtidens transport – og sikre, at det er trygt og grønt at bevæge sig rundt i hele Favrskov.

 

Læserbreve er altid velkomne her på nyhjemmeside.pingvinnyt.dk/.

Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.

Del denne nyhed:

Fik du læst?

DSCN1195
UGENS NATURBILLEDER nr. 147
M76B9462WEB
Det nye ”reformbyråd” skal formulere visioner for den ønskede fremtid
20250907_131844
Lille zoo, stor gavn
a4a0ca84-609b-48e0-8af5-9d97c9a67d01
Mange tilfredse borgere i Favrskov Kommune