PingvinNyt.dk

Altid først med det sidste!

Log ind

Seneste nyt

Ingen nyheder fundet

Stem – det er her, du gør en forskel i Favrskov

Af René Schneider, Rækkevej 4, 8370 Hadsten Byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti www.reneschneider.dk rsch@favrskov.dk

Foto: Lisette Hedegaard

Kommunalvalget er dér, hvor din stemme betyder allermest. Det er her, vi beslutter, hvordan vores lokalsamfund skal udvikle sig – fra børnehaver og skoler til ældrepleje, erhvervsliv, natur og tryghed i hverdagen. 

Alt det, der gør Favrskov til et godt sted at bo, vokse op og drive virksomhed, afhænger af de valg, vi træffer lokalt. Derfor er det afgørende, at så mange som muligt bruger deres stemme.

Allerede fra i morgen tirsdag d. 7. oktober kan du brevstemme flere steder i kommunen, så du behøver ikke vente til valgdagen for at gøre din indflydelse gældende. Det skal være let at deltage i demokratiet – og det er det i Favrskov.

Som konservativ tror jeg på ansvar, fællesskab og sammenhængskraft. Det handler om at passe godt på vores lokale værdier, bruge pengene fornuftigt og sikre en kommune, der fungerer – også for kommende generationer.

Men uanset hvem du stemmer på, så er det vigtigste, at du stemmer. Et stærkt demokrati begynder med, at borgerne tager del i det.

Så brug din ret – og din mulighed – til at præge fremtiden for Favrskov.

Stem, og vær med til at gøre vores kommune endnu bedre.

 

Læserbreve er altid velkomne her på nyhjemmeside.pingvinnyt.dk/.

Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.

Del denne nyhed:

Fik du læst?

DSCN1195
UGENS NATURBILLEDER nr. 147
M76B9462WEB
Det nye ”reformbyråd” skal formulere visioner for den ønskede fremtid
20250907_131844
Lille zoo, stor gavn
a4a0ca84-609b-48e0-8af5-9d97c9a67d01
Mange tilfredse borgere i Favrskov Kommune