Warning: Trying to access array offset on false in /var/www/pingvinnyt.dk/nyhjemmeside/wp-content/plugins/elementor-pro/modules/dynamic-tags/tags/post-featured-image.php on line 39
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne - Pingvinnyt

PingvinNyt.dk

Altid først med det sidste!

Log ind

Seneste nyt

Ingen nyheder fundet

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne


Warning: Trying to access array offset on false in /var/www/pingvinnyt.dk/nyhjemmeside/wp-content/plugins/elementor-pro/modules/dynamic-tags/tags/post-featured-image.php on line 39
Marken er mejet

Marken er mejet

Af Mie Henriksen, Hammel Bibliotek

Tre bøger med høststemning – for hhv. voksne og børn.

Udvandring

Roman En af min ungdoms helt store læseoplevelser var Mobergs udvandrersaga. Mere end 50 år efter, jeg læste bøgerne, står mange af de dramatiske scener stadig skarpt i min erindring. Denne bog er første del i en ny serie om udvandringen fra Skandinavien til Amerika fra midten af 1800-tallet. Vi befinder os i Molde i Nordnorge, hvor enkemanden Nesje arbejder som høstkarl på en gård, da han møder kærligheden i skikkelse af Serianna. Sammen får de tre børn, men de barske forhold tvinger børnene og mange af deres familiemedlemmer til det forjættede land, og skiftevis følger vi nu disses bestræbelser på at opbygge en tilværelse på den ugæstfri prærie, samtidig med at vi får historien om dem, der blev tilbage. Medrivende roman, der bygger på forfatterens egen familiehistorie. Persontegningen er nuanceret, og tidsbilledet virker autentisk med en del detaljerede beskrivelser af dagliglivet på landet.
Høstkarl i himlen. Af Edvard Hoem

Store maskiner

Læse-let bog Selv om vi på biblioteket køber rigtig mange eksemplarer, når der kommer bøger med flotte billeder af store maskiner, forekommer efterspørgslen næsten umættelig. Så spørg endelig om hjælp til at finde bøger om de mejetærskere og andre høstmaskiner, der vækker nysgerrighed på markerne for tiden. Denne lille bog i lommeformat forsvinder fx nemt i krybben med de letlæste bøger. I serien “Vild med viden. Fokus” findes flere titler med fokus på landbruget og landbrugsmaskiner. Disse bøger henvender sig til børn fra ca. 9 år, som har brug for en kort og letlæst tekst om emner, de interesserer sig for.  I bøgerne for de mindre børn er der typisk flotte billeder, men teksten vil være for svær at læse selv.
Mejetærskeren. Af Kaj Holmegaard

På billedjagt

Billedbog Hyggelig “kig og find”-billedbog med mere end 40 forskellige dyr at lede efter på bondegården og på marken, når der høstes. Bogen har solide papsider og kan holde til mange gennembladringer sammen med især 3-5 årige børn. Alle opslag har myldrebilleder, en kort tekst og små findeopgaver. Der er masser af action i de farvestrålende billeder med et væld af børn, dyr og maskiner, der kan kigges på, og mange sjove detaljer at gå på opdagelse i. Altså flere timers god underholdning med oplæg til samtale og dermed sproglig udvikling og udvidelse af børnenes ordforråd – på en legende måde.
Væk i vrimlen – dyr på landet

 

Del denne nyhed:

Fik du læst?

DSCN1195
UGENS NATURBILLEDER nr. 147
M76B9462WEB
Det nye ”reformbyråd” skal formulere visioner for den ønskede fremtid
20250907_131844
Lille zoo, stor gavn
a4a0ca84-609b-48e0-8af5-9d97c9a67d01
Mange tilfredse borgere i Favrskov Kommune