PingvinNyt.dk

Altid først med det sidste!

Log ind

Seneste nyt

Ingen nyheder fundet

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Tema: Æbler

Af Eva Dixen, Hadsten og Ulstrup biblioteker

Når efteråret banker på døren, og luften bliver sprød og kølig, er der én frugt, der indkapsler sæsonens essens: æblet. Det er den perfekte undskyldning for at trække i gummistøvlerne og tage ud i plantagen, hvor træerne bugner af røde, grønne og gule frugter. Vi præsenterer her tre dejlige æblebøger – og desuden afholder vi ”æbledage” på alle fire biblioteker, hvor man bl.a. kan få presset most af sine æbler.

 

Historie og oprindelse

Fagbog Denne bog er perfekt, hvis du vil dykke ned i æblernes kulturhistorie og oprindelse i Danmark. Bjarne Larsen, der er forsker og hortonom, udforsker æblernes DNA og historien om de mennesker, der har dyrket dem. Den giver et nyt overblik over danske æblesorter og er rigt illustreret med akvareller af botanisk illustrator Katja Anker.

Æbler i Danmark: Sorternes historie og oprindelse. Af Bjarne Larsen

 

Klassiske æbleopskrifter

Fagbog Bettina Buhl fokuserer på æblets rolle i dansk madkultur og gastronomi gennem tiden.

Bogen indeholder klassiske opskrifter, men også fortællinger, der forbinder æblet med den danske historie. Her forbindes æblet med hygge, madlavning og traditioner, så man uden tvivl bliver kraftigt inspireret til en tur i køkkenet.

Æbler: Klassiske opskrifter og fortællinger fra den danske madhistorie. Af Bettina Buhl

29Æbleopskrifter online

Ebog På ereolen global finder du mange flotte eMagasiner, herunder All-Time Favorite Apple Recipes.

Bladet er fyldt med nye og ældre opskrifter til både bagning, madlavning og drikke med æbler. Du forkæles med smukke, inspirerende billeder og det er helt gratis at låne.  Læs mere på ereolenglobal.overdrive.com.

All-Time Favorite Apple Recipes. Fra ereolen global

 

 

 

Del denne nyhed:

Fik du læst?

DSCN1195
UGENS NATURBILLEDER nr. 147
M76B9462WEB
Det nye ”reformbyråd” skal formulere visioner for den ønskede fremtid
20250907_131844
Lille zoo, stor gavn
a4a0ca84-609b-48e0-8af5-9d97c9a67d01
Mange tilfredse borgere i Favrskov Kommune